Logistikkompagniet kan træde til ved spidsbelastninger med det samme
Det er kendetegnende for Logistikkompagniet, at de er meget opsatte på hele tiden at forbedre og effektivisere, hvilket er meget vigtigt for os. Vi kan ikke have en statisk leverandør, men vil have en partner, som løbende interesserer sig for processen og dermed genererer forbedringer. Logistikkompagniet venter ikke nødvendigvis på, at L’Oréal sætter nye standarder på et eller andet niveau. De arbejder proaktivt, så vi rent faktisk også kan lære noget af dem.
Vi vælger ikke spontant en samarbejdspartner. Vi går efter virksomheder, der følger det samme etiske regelsæt og standarder som L’Oréal. Det er vores måde at gøre forretning på og sådan skal det være for alle, vi samarbejder med. Kvaliteten i opgaveløsningen er vigtig, men vi lægger også afgørende vægt på social ansvarlighed. Jeg ved, at Logistikkompagniet har initiativer, der matcher vores. Derfor er de en Preferred Partner, fordi de lever helt og fuldt op til de strikse procedurer for udvælgelsen, som kommer fra vores hovedkontor.